Tyttebær Fra gammel tid holdt islændingene ting på Tingvalla-sletten. Det var på de gamle guders tid, den tid da kun Odin og Thor herskede på sagaøen. De er dog ikke helt fordrevet, de gamle guder. Den dag i dag er der en del islændinge, der stadig dyrker Asatroen. Tingvallasletten ligger højt med udsigt til Islands berøm-teste vandfald Gullfoss. I eftersommeren bugner sletten af tyttebær og blåbær. Da drager islændingene ud for at plukke bær i spandevis. På denne smukke slette bor den lille lysalf "Tyttebær" og hendes ven "Blåbær" og deres familier. Men de er vanskelige at få øje på. Det kræver nemlig at man har "alfesyn", og det er en evne, som ikke alle har. Men flere bærplukkere har oplevet, at når de rækker ud efter de største og flotteste tyttebær, så forsvinder de i den tomme luft. Og der høres kun en drillende latter. Det er nemlig et par blå alfeøjne og ikke tyttebær, som de troede. "Tyttebær" og hendes venner elsker ligesom de fleste alfer - musik og dans, og i de lyse nætter fester og danser de på sletten. Mens de fester, drikker de en dejlig, dybt blårød likør lavet af tyttebær og blåbær. Likøren er gæret med timianhonning og tilsat en hemmelig urt, som kun alferne kender. Dertil spiser de alfebrød med tyttebærsyltetøj og dejlige kager med tyttebær og blåbær. Alle alfer er sky og holder sig væk fra mennesker. Men det er dog hændt, at en ensom rejsende på sin islandske hest er kommet så tæt på alferne, at han har set dem danse og feste. Da må man være ganske stille, for aner alferne uråd, er de borte i et nu.
|