Merlin

Merlin

Ifølge legenden skulle Merlin være født omkring år 500 i det keltiske England. Hans mor var en ung jomfru, som blev voldtaget af en dæmon. Med den baggrund er det ikke så sært, at Merlin havde nogle usædvanlige evner.

Man siger at Merlin har al viden, han ser alt - og han er evig.

Vi kender han som den centrale skikkelse i en af vor tids mest spændende myter - nemlig historien om Kong Arthur og ridderne af det runde bord, og slottet Camelot.

Merlin er Kong Arthurs rådgiver, han er druide - en indviet af vismændenes orden i det keltiske univers. Vi befinder os i en tid, hvor man dyrkede den store modergudinde, en frugtbarhedsreligion, hvor karret og vandet var et symbol for det kvindelige og livgivende.

I kong Arthurs regeringstid får kristendommen fodfæste ikke mindst fordi kong Arthurs dronning Guinnevere forsager "de gamle hedenske ritualer" og påvirker ham til at svigte sin ed til den store gudinde - repræsenteret af Fruen af Søen den øverste af præstinderne på øen Avalon - og den person, der overrakte ham det berømte sværd, Excalibur - og som sammen med Merlin og "det gamle folk" (alferne) satte ham på tronen. Arthurs ed var deres garanti for at de og deres ældgamle guder og gudinder stadig ville blive respekteret.

Men historien fortæller, at Arthur vender sig fra de gamle guder og mod den kristne tro. Og så begynder problemerne.

Hans ridderskab går i opløsning, fordi ridderne begynder at søge efter den hellige gral.

Merlin forlader hoffet. En af præstinderne fra øen Avalon besnærer han til at udlevere sin gamle viden og med den spærrer hun ham inde i en klippehule i Bretagne. Den findes stadigvæk i Brocéliandeskoven og kaldes Merlins grav.

Retur til oversigten