Azurita Azurita er en lille ædelstensdeva - en slags naturånd - ligesom alfer og dryader (skovnymfer). Hun er født i Arizona, U.S.A., hvor hendes mor Lilith have opholdt sig en tid, træt af at flygte. Hun vandrede nogle dage i de smukke bjerge, og en sen eftermiddag stødte hun på resterne af en gammel gravplads. Hun lagde de blomster , hun havde plukket og bøjede sig ærbødigt for stedets ånd og begyndte sin tilbagevandring. Der lød en vibrerende tone i aftenstilheden og pludselig stod den gamle indianske ånd foran hende i et strålende, mangefarvet lys. Aanden sagde: »Fordi du har vist respekt og har æret dem, som er gået forud, skal du snart finde fred for din rastløse sjæl«. Glad og fyldt med ny styrke forlod Lilith stedet. Dage efter bragte hun en ny lille deva til verden. Det var Azurita, som bl.a. skaber azuritmineralet om til små kugle-aggregater. Azurit findes i kobberminer sammen med Malakit, som kaldes »bjerggrønt«. Azurit (azur betyder blå) blev sammen med Lapis Lazuli og Malakit brugt af de gamle ægyptere - bl.a. pulveriserede de dem og brugte dem som øjensminke. Senere har store malere brugt disse mineraler til af lave deres blå og grønne farver af. Azuritten kaldes også overflodsstenen - den giver sin bærer glæde ved det fysiske liv. Ædelstens-devaer er meget gamle og er ligesom alferne i slægt med mennesket. Men mens alferne (som os) stammer fra Adam og Eva, er ædelstens-devaerne børn af Adams første hustru Lilith og ildens dæmon. Lilith faldt hurtigt i unåde, da hun ikke brød sig om den rolle som Vorherre og Adam havde tiltænkt hende. Hun var en oprører, modsat den mere føjelige Eva. For at undgå Vorherres vrede måtte Lilith derfor gemme sig, og det gjorde hun i klippehuler dybt i jordens indre. Der fødte hun også sine børn med ildens dæmon. Fordi disse børn ikke kunne vise sig i dagslys, blev de meget påvirket af jordens element. De fik derfor til opgave at bygge krystaller og ædelstene af bjergenes og jordens mineraler, samt at bevogte disse skatte. Azurita og hendes søskende har ikke lunger og stofskifte som menneskene. Deres stof-omsætning foregår ved krystallinske processer. De lever i en slags symbiose med de krystaller de laver - hver især er afhængig af hinanden. Devaerne bryder sig ikke om, når vi mennesker prøver at få fat i krystallerne og ædelstenene. De er istand til at fremkalde jordskælv og sammenstyrtning af minegange, hvis de føler sig forstyrret.
|