Aquamarina Aquamarina er en lille ædelstensdeva - en slags naturånd - ligesom alfer og dryader (skovnymfer). På sin flugt for Vorherres vrede landede hendes mor - Lilith - engang på en lille forblæst klippeø i det Ægæiske hav. Men seraferne og ærkeenglene, som forfulgte hende, satte kurs mod øen. Bedst som de troede at have fanget hende, skyllede en skummende bølge op og rev Lilith med sig i dybet. Det var Kong Neptun, som reddede Lilith ind i den undersøiske grotte, hvor han holdt hof. Lilith var hans gæst længe, og her blev hun svanger med den lille deva Aquamarina. Hun fandt dog grotten for kold og klam, og tog derfor til den sydlige halvkugle for at føde. Aquamarina blev født i Brasilien, hvor hun fik til opgave at lave de smukke blå og søgrønne aquamarin-krystaller. Arbejdet foregår dybt i jordens indre, og mens hun sidder her længes hun efter havet og lyset. Det hænder at arbejdet »mislykkes« for hende, og da bliver aquamarinerne til de smukke mørkegrønne smaragder. Ædelstens-devaer er meget gamle og er ligesom alferne i slægt med mennesket. Men mens alferne (som os) stammer fra Adam og Eva, er ædelstens-devaerne børn af Adams første hustru Lilith og ildens dæmon. Lilith faldt hurtigt i unåde, da hun ikke brød sig om den rolle som Vorherre og Adam havde tiltænkt hende. Hun var en oprører, modsat den mere føjelige Eva. For at undgå Vorherres vrede måtte Lilith derfor gemme sig, og det gjorde hun i klippehuler dybt i jordens indre. Der fødte hun også sine børn med ildens dæmon. Fordi disse børn ikke kunne vise sig i dagslys, blev de meget påvirket af jordens element. De fik derfor til opgave at bygge krystaller og ædelstene af bjergenes og jordens mineraler, samt at bevogte disse skatte. Aquamarina og hendes søskende har ikke lunger og stofskifte som menneskene. Deres stof-omsætning foregår ved krystallinske processer. De lever i en slags symbiose med de krystaller de laver - hver især er afhængig af hinanden. Devaerne bryder sig ikke om, når vi mennesker prøver at få fat i krystallerne og ædelstenene. De er istand til at fremkalde jordskælv og sammenstyrtning af minegange, hvis de føler sig forstyrret.
|